DLA Piper søger studentermedhjælper til HR i Aarhus

Other

Job Reference

200000CW

Function

Other

Category

Early Careers

Location

Aarhus, Denmark

Schedule

Part-time

The role

Brænder du for HR, og har du knivskarpe kompetencer inden for koordinering og kommunikation? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som HR-studentermedhjælper i Aarhus.

 

Som studentermedhjælper bliver du en del af vores HR-team og indgår desuden i tæt samarbejde med øvrige kolleger på tværs af organisationen. Dine primære arbejdsområder er HR-administration fra A-Z og omfatter blandt andet:

 
  • Opdatering af intranet
  • Registrering og udtræk af HR-data
  • Registrering af kursusbeviser
  • Screening af kandidater
  • Planlægning af introforløb
  • Udarbejdelse af annoncer til diverse magasiner for jurastuderende
  • Produktion af indhold til DLA Piper Denmarks sociale medier
  • Planlægning af events og karrieremesser for jurastuderende
  • Ad hoc-opgaver af administrativ og koordinerende karakter


Som en del af en international organisation samarbejder vi i DLA Piper Denmark med vores kolleger på tværs af landegrænser om udviklingen af vores fælles brand. Vi har fokus på, hvordan vi får skabt mest værdi af de muligheder, den internationale platform tilbyder, på den danske scene.


Vi lægger vægt på samarbejde og vidensdeling, og du kan både regne med støtte fra dine

kolleger, når opgaverne er nye eller udfordrende og frihed og ansvar, efterhånden som du

vokser i rollen.  

Du vil blive en del af HR-teamet, som består af en HR-chef, en senior HR-rådgiver, en HR-rådgiver og en HR-studentermedhjælper.

 

Stillingen er ca. 15 timer pr. uge. Vi har travlt og forestiller os derfor opstart i løbet af efteråret 2020.

  Din profil

Du er studerende på en videregående uddannelse – enten i slutningen af din bachelor eller på kandidatuddannelsen. Du er nysgerrig på HR og brænder for at arbejde med mennesker. Du har stærke kommunikative kompetencer på både dansk og engelsk og har flair for digitale værktøjer. Derudover kan du arbejde selvstændigt og struktureret, og du er ansvarsbevidst.

  Dit næste skridt

Læs mere om DLA Piper på www.dlapiper.dk og følg med på Facebook og Instagram, hvor du kan få indblik i hverdagen hos DLA Piper.

Send din ansøgning inkl. CV og seneste karakterer via linket snarest muligt.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på hr.denmark@dk.dlapiper.com.

 

Af hensyn til GDPR modtager vi udelukkende ansøgninger indsendt via stillingsopslaget på vores hjemmeside. Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet de rette kandidater. 

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

DLA Piper, der er Nordens største advokatvirksomhed, er med mere end 4.500 jurister i mere end 40 lande, blandt verdens største. I Danmark er vi repræsenteret med over 400 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Vi er en full-service advokatvirksomhed, der yder juridisk rådgivning af højeste kvalitet til erhvervslivet og den offentlige sektor.