Søg uopfordret (København)

Other

Job Reference

2000009Z

Function

Other

Category

Early Careers

Location

Copenhagen, Denmark

Schedule

Full-time

The role

I DLA Piper Denmark tilbyder vi dig en spændende karriere og en verden af muligheder. Vi har et ambitiøst arbejdsmiljø med faglig og personlig udvikling på alle niveauer. Hos os er din karriere altid i bevægelse.

 

Vi er altid på udkig efter talenter og modtager gerne en uopfordret ansøgning fra dig, hvis ingen af vores opslåede stillinger matcher det, du søger.

 

Om DLA Piper

DLA Piper er en af verdens førende advokatvirksomheder. Vi kan tilbyde dig at blive en del af et unikt internationalt netværk med mange tusinde kolleger fra flere end 40 forskellige lande. I Danmark er vi ca. 400 medarbejdere fordelt i Aarhus og København.

 

Vores kundeportefølje omfatter private virksomheder i alle størrelser samt kommuner, regioner, myndigheder og offentligt ejede virksomheder. Vi rådgiver inden for alle juridiske områder, der er aktuelle for erhvervslivet og den offentlige sektor.

 

Vi yder juridisk rådgivning af højeste kvalitet, så vi forventer, at du har et højt fagligt niveau og er ambitiøs.

 

Er du jurastuderende eller færdiguddannet jurist, bliver du tilknyttet en af vores fire juridiske afdelinger:

  • Corporate M&A

    • Erhvervs- og selskabsret
    • Skatteret
  • Real Estate
    • Fast ejendom og entreprise
  • Finance, Projects & Restructuring

    • Finansieringsret
    • Insolvens og rekonstruktion
  • Litigation & Regulatory

    • Arbejds- og ansættelsesret
    • Energi- og forsyningsret

    • IP-, IT-, persondata- og teknologiret
    • International handel, regulatoriske og offentlige forhold - bl.a. international handelsret, udbud samt monopol- og konkurrenceret

    • Retssager, voldgift & undersøgelser
 

Du er også velkommen til at søge job i en af vores stabsfunktioner, herunder f.eks.  Økonomi, HR, Drift & Service, IT, Marketing.

Skriv gerne i din uopfordrede ansøgning, hvilket af ovenstående arbejdsområder, du er interesseret i.

En karriere i bevægelse

En karriere i DLA Piper er en karriere, der altid er i bevægelse, og hvor dine kompetencer og din præstation er med til at sætte retningen for din videre udvikling. Du kan starte længe før, du er færdiguddannet, og hos os er din karriere et fælles ansvar.

 

Sammen sætter vi rammerne, og vi har nogle af de bedste i branchen som du kan lære af. Vi forventer til gengæld, at du tager ansvar for egen læring og griber mulighederne.

 

Som arbejdsgiver har vi en ambition om, at du som medarbejder i DLA Piper har mulighed for at udvikle dig. En del af udviklingen består i at lære, hvordan man får en god balance i arbejdslivet, da et job hos os skal være sjovt og givende - og samtidig give tid til andre elementer i livet.

Hos os tilbyder vi flere karriereveje afhængigt af, hvilke områder du har talent inden for, og hvad der motiverer dig.

 

”Vi er en rigtig god arbejdsplads! Vi prioriterer balance mellem privatliv og arbejdsliv,

og vi interesserer os for hinanden. Samtidig udvikler vi os som virksomhed med respekt for fællesskabet.”

– Martin Lavesen, Managing Partner  

Vil du vide mere om os, kan du læse nærmere på www.dlapiper.dk.

 

Send os din ansøgning

Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger via mail – send os i stedet din ansøgning, CV samt relevante eksamenspapirer og/eller karakterudskrifter via denne database.

  Vi ser frem til at høre fra dig.