1.– 2. års Advokat til Fast Ejendom (København)

Real Estate

Job Reference

2200018P

Function

Real Estate

Category

Lawyers

Location

Copenhagen, Denmark

Schedule

Full-time

The role

Har du interesse i at blive en del af et team, der arbejder med klienter inden for fast ejendom, herunder development, transaktioner, entreprise og byggeret, voldgifts- og entreprisesager? Og har du det bedst med en udfordrende arbejdsdag, hvor tingene går stærkt? Så er jobbet som advokat i vores afdeling, Fast Ejendom, måske noget for dig.

 

 

Som advokat hos os vil du deltage i den direkte klientservicering, og dagligt virke som rådgiver for teamets klienter. Dette omfatter løbende rådgivning med udgangspunkt i fast ejendom, herunder ledelsesrådgivning, udarbejdelse af aftaler og kontrakter, gennemførelse af forhandlinger, gennemførelse af transaktioner og rets- og voldgiftssager - alt i samarbejde med andre specialister i firmaet.

Du kan bygge fra dine erfaringer som advokat og får mulighed for at videreudvikle dine kompetencer, og dine opgaver og ansvarsområder vil afspejle dine kompetencer og erfaringsniveau, ligesom du vil du få mulighed for at sætte dit præg på teamet.

I Fast Ejendom vil du blive mødt med anerkendelse og modspil og få mulighed for sparring med dygtige kollegaer. Vi arbejder i teams på tværs af fagområder, hvor vi løfter i flok samtidig med, at vi altid bestræber os på at have det sjovt sammen.

 

 
Din profil

Vi søger en advokat, som medbringer relevant erhvervserfaring og lysten til at blive en del af videreudviklingen af vores team.

 

Vi forventer at du:

  • Har 1-2 års erfaring som advokat
  • Kan agere som trusted advisor, der er kendt for et højt fagligt niveau
  • Har et solidt juridisk fundament
  • Er udadvendt, drevet af engagement og nysgerrighed
  • Kan arbejde selvstændigt, men som samtidig er en dygtig teamplayer
  • Kommunikerer klart både på dansk og engelsk

 

 

Vi tilbyder

Hos DLA Piper har den enkelte medarbejder indflydelse. Vi ved, at diversitet ikke alene gør os stærkere, men også mere innovative og kreative, og derfor har vi et arbejdsmiljø og en kultur, som er inkluderende.

Desuden får du mulighed for at fremme dine personlige og faglige kompetencer, ligesom du løbende vil blive tilbudt interne og eksterne uddannelsesmuligheder.

Vi er ambitiøse, og du vil blive mødt af en virksomhed, der er i konstant udvikling.

 

Har vi en fremtid sammen?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Lars Merrild Hareskov på +45 33 34 04 94 eller via lars.merrild.hareskov@dk.dlapiper.com, eller HR-konsulent, Louise Vive Bang på +45 28 35 68 18 eller via louise.bang@dk.dlapiper.com.

 

Af hensyn til GDPR skal du fremsende din ansøgning, CV samt eksamens-/uddannelsesresultater via linket.

 

Vi afholder løbende samtaler, så søg gerne hurtigst muligt, hvis stillingen har fanget din interesse.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

DLA Piper er Danmarks eneste globale advokatvirksomhed. Vores globale tilstedeværelse er forankret i lokal ekspertise, og med over 6.600 jurister i flere end 40 lande har vi en unik indsigt i verden omkring os. I Danmark er vi repræsenteret med over 350 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Vi er en full-service advokatvirksomhed, der yder juridisk rådgivning af højeste kvalitet til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Læs mere på www.dlapiper.dk